Hvad er sansestimulation?
Sansestimulation regulerer vores nervesystem. Dvs. bringer os tilbage i kontakt og balance igen.
At komme i fysisk kontakt med træer, at se blomsternes farver og mærke deres dufte. Høre havets bølger, mærke sten, sand eller andre naturmaterialer, – vækker vores naturlige vågenhed på en tryg måde.
At mærke græsset eller sandet under fødderne, er med til at give dig fornemmelsen af at du er i kontakt, fordi det er du, når du har rettet opmærksomheden mod fødderne og det du går på.
En anden måde at stimulere sanserne, er at bruge hænderne. F.eks. at arbejde med jorden og planterne, med træ, ler eller håndarbejde.
Jeg bruger nogle gange ler som en del af terapien. Der sker nemlig det, at opmærksomheden flytter sig fra tankerne til hænderne og kroppen, når man arbejder med leret. Det opleves aflastende og hjernen og resten af kroppen begynder at slappe af, mens opmærksomheden er på leret og dine hænders sansninger.
Hyper og hypo
Når vi er i hyperaktivitet, kamp/flugt, kan det opleves som at være i alarmberedskab meget af tiden. Her kan sansestimulation være med til at give dig mere ro. Og så kan du bedre mærke dig selv.
Når vi har et meget lavt energiniveau eller er i frys, kan det være svært at mærke ret meget i kroppen. Men det at mærke barken på træet eller leret i hænderne, kan langsomt bringe energi tilbage i kroppen. Og så kan du bedre mærke dig selv. Man kan også sige at man får bedre jordforbindelse.
Find litteratur om lavt energiniveau, frys eller hypotilstand her.