Find inspiration inden for terapi – krop – sjæl – drømme og kreativitet
Kig her, hvis du leder efter inspiration til at komme videre i dit arbejde med personlig udvikling. Her vil du kunne finde nogle af de fagbøger, skønlitteratur, links til hjemmesider, henvisninger til kreativ udfoldelse eller andet, som har inspireret mig.
Peter Levine har udviklet behandlingsmetoden Somatic Experiencing . Han er bl.a. forfatter til følgende bøger: “Væk tigeren” (1998) som er en rigtig god introduktion til, hvordan man kan behandle traumer ved hjælp af kroppens iboende kræfter. “Helbredelse af traumer” (2005) som rummer instruktioner og øvelser i arbejdet med kropsbevidsthed, som man kan arbejde med på egen hånd eller med en partner. Incl. CD.
“Den tavse stemme” (2012) er en fagbog, som sammenfatter Peter Levines livslange undersøgelse af traumers opståen og behandling af dem. Peter Levine trækker på viden fra både biologi, neurovidenskab og psykoterapeutisk praksis. Find yderligere artikler og info om SE metoden på SE-foreningens hjemmeside http://www.somaticexperiencing.dk
Merete Holm Brantbjerg : har udviklet metoder til arbejdet med hypotilstande (som er lav-energitilstande), som er uhyre værdifulde og som jeg løbende benytter mig af i terapierne. Se et eksempel på hvordan jeg arbejder med hypotilstande her. MHB har skrevet en lang række artikler om især Relationel traumeterapi og kropsterapeutiske metoder. Du kan finde artiklerne plus en video hvor hun demonstrerer hypoøvelser på hendes hjemmeside http://www.moaiku.dk
Jørgen Groth: “Drømmearbejde, om at anvende det ubevidstes symboler” (2019). Læs mere om hvordan jeg arbejder med drømme her.
Anita Moorjani : I 2014 udkom “At dø for at leve”, den danske version af Anita Moorjanis selvbiografiske fortælling, om at være døende kræftpatient og opleve en altomfattende kærlighed “på den anden side”, som sender hende tilbage til livet og helbredelse. Bogens budskab er at angst gør vores krop syg, og at vi skal lære at kærligheden til os selv og hinanden er helbredelsen. Du kan følge Anita Moorjani på hendes hjemmeside http://anitamoorjani.com eller på Youtube.
Eckhart Tolle : “Nuets kraft, – nøgle til personlig frigørelse” (1997). Denne bog handler om det spirituelle budskab: Væren i Nuet – om hvordan vi slipper fri af vores stadige grublen over fortid og fremtid. Eckhart Tolle forholder sig til både krop og sjæl og beskriver i bogen bl.a. begrebet “smertekroppen”. En betegnelse for summen af de negative følelser, som den enkelte har samlet gennem livet og som fastholder os i bekymring og smerte. Du kan følge Eckhart Tolle på Youtube.
Alaine D. Duncan, Kathy Kain : “The TAO of TRAUMA” a practitioner’s guide for integrating Five element Theory and trauma treatment (2019).
Bessel van der Kolk : ” Kroppen holder regnskab” (The Body keeps the Score 2014) . I dette værk beskrives og sammenlignes en række forskellige tilgange til traumebehandling, som kan betegnes som top-down (samtale/kognitiv) eller bottom-up tilgange (kroppens og nervesystemets naturlige respons), samt medicinsk behandling.
Marianne Brodin og Ingrid Hylander : “At blive sig selv” (1998)
Lars J Sørensen : “Skam, medfødt og tillært, Når skam fører til sjælemord” (2013)
Stanley Rosenberg : “Accessing the Healing Power of the Vagus Nerve” (2017)
Deb Dana : ” Polyvegal Exercises for Safety and Connection”, 50 client-centered practices (2020)
Gangaji : “Diamanten i din lomme” Bevidsthed om bevidsthed (2005)
Teresa Thaning : er dansk forfatter og spirituel lærer, der bibringer ny viden som kan være livsforandrende for krop og sjæl. Hun har bla. skrevet “Bevidst helbredelse” Rejsen ind bag alt skabt (2020) , “Sjælens mange liv” (2018), “Kend din sjæletype” (2022). Du kan finde flere gode meditationer på hendes hjemmeside www.teresathaninginstitute.com
Tosha Silver : skriver med dyb spirituel indsigt og humor om hvordan vi inviterer det guddommelige aspekt ind i vores liv ” It’s not your money” – how to live fully from divine abundance (2019), og hun tilbyder konkrete anvisninger til bedre kontakt til krop og sjæl i “Change Me Prayers” (2015). Du kan også følge Tosha Silver på hjemmesiden http://toshasilver.com og på Youtube.
Perry Nickelston : “Stop chasing pain” (2020) Mange smerter skyldes at der ikke er flow i lympfesystemet. PN har mange gode råd til forbedring af det fysiske flow i kroppen, bla. “The big six”. Se mere her.
Karen Armstrong: “Naturens hellige kraft” – hvordan vi kan genskabe vores bånd til den naturlige verden (2022). Læs mere om hvordan du kan bruge naturen her.
Helen Gamborg : “Det usynlige i helbredelse” en bog om healing og energier (2009). Helen Gamborg er tidligere elev af Bo Moore, hendes undervisning fokuserer på at bedre kontakten til krop og livsenergi.
Bo Netterstrøm : “Stress på arbejdspladsen” Årsager, forebyggelse og håndtering (2003)
Mads Ole Dahl og Solveig Hansen : “Slip anerkendelsen løs” – Appreciative Inquiry i organisationsudvikling (2002)
Simon Krohn : “Nærmere noget” (2013) er en inspirerende introduktion til filosofien bag yogatraditionen. Om samspillet mellem krop og sind. Rummer også konkrete yogaøvelser.
Julia Cameron : “Kreativitet” (2009) er en gør-det-selv bog. Bogen indeholder gode praktiske øvelser og inspiration til at stimulere dine kreative og intuitive sider. Læs mere om de positive effekter af kreative aktiviteter her.
Paulus Berensohn : “Finding ones way with clay” (1997). Læs mere om hvordan jeg bruger leret i terapi her.
Lorna Byrne: “Angels in my hair” selvbiografi (2008).
Selma Lagerløf: “Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige” en eventyrlig fortælling for børn og voksne (1906)
Museum Jorn: “100 Jorn eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet”. Læs mere om hvordan kreativt arbejde regulerer dit nervesystem her.